Procedure
1. Indledende samtale
Jeg starter altid en behandling med en kort samtale, hvor vi afstemmer forventninger. Det giver mig mulighed for at tage udgangspunkt i dit behov uanset om det er fysisk, psykisk eller begge dele.
2. Behandling
De fleste behandlinger forgår på en briks, hvor du ligger iført undertøj med et tæppe over dig. Hvis du har det bedre med at beholde tøjet på, kan det også lade sig gøre. I nogle tilfælde er det mere relevant at sidde på en stol.
3. Opfølgning
Normalt slutter behandlingen med en kort, opfølgende samtale. Formålet er at snakke om pointerne fra behandlingen og evt. rådgive om øvelser eller kosttilskud.
Personligt forløb
Jeg arbejder ikke ud fra en fast opskrift, men benytter de teknikker som jeg vurderer, klienten har brug for her og nu. Derfor kan behandlingerne variere fra gang til gang. Efter den første behandling plejer jeg at sammensætte et personligt forløb, der målrettet kan hjælpe den enkelte klient. Normalt føler man sig fri og let i kroppen efter en behandling. Formålet er at behandle årsagen til en given problematik fremfor at symptombehandle.