Den fysiske behandling

Jeg tilpasser altid behandlingen til den enkelte klient. Min værktøjskasse består af dybe massageteknikker til behandling af led, muskler og organer og afspænding af åndedræt (Body-SDS-kropsterapi). Min erfaring er, at nogle klienter reagerer bedst på en blid berøring, mens andre har brug for en hårdere behandling, og det er vigtigt at tilpasse behandlingen efter behov.

Fokus på årsagen
Kroppen fungerer lidt ligesom et telt. Hvis den ene pløk ikke sidder ordentligt, påvirker det stabiliteten af hele teltet. Jeg undersøger altid hele kroppen og fokuserer på at behandle årsagen, hvor spændingerne udspringer fra. Ofte kan vi ikke selv mærke årsagen, og vi mærker i stedet de muskler, der kompenserer for skævheden eller den manglende bevægelighed.

Eksempel/case
Et eksempel er min klient Nanna, der oplever smerter ud i højre arm. Jeg starter med at undersøge hele kroppen og opdager et spændt område i øvre ryg, som påvirker nerven ud i armen. Efter at have behandlet det spændte område i ryggen (årsagen), kan jeg nemt løsne spændingerne i armen, og smerten forsvinder. Havde jeg blot fokuseret på at behandle Nannas arm, ville hun ikke have mærket en stor bedring.

Du er velkommen til at se andre anbefalinger af mine behandlingsforløb eller læse artiklen “Kropsterapeut reddede mit maraton” fra Jyllands-Posten, 2014.

 

Book tid