Kursusforløb med behandlinger
Har du brug for at slippe tankerne og komme ned i kroppen?
Mangler du energi efter en periode med mange udfordringer?
Oplever du uro i kroppen?
Sidder du fast i uhensigtsmæssige mønstre?
DET HELT STORE BOOST FOR KROP OG SJÆL
Det helt store boost er en unik mulighed for at finde ny energi og styrke for både krop og sjæl. Kurset varer to måneder og starter med en session med fokus på din personlige målsætning, så vi kan hjælpe dig med at få størst udbytte af forløbet. Herefter får du individuelle behandlinger med fokus på dine behov samt fire aftener med gensidig inspiration, oplæg og kropsfokus.
”Det helt store boost” vil give dig en række simple og let tilgængelige refleksive samt fysiske øvelser med hjem, som du både kan anvende som et hverdagsværktøj til at passe godt på dig selv men også bruge som et værktøj, når livets udfordringer banker på. Få hjælp til at slippe stress og uro i kroppen. Lær selvbehandling, mindfulness og fysisk øvelser til at finde fornyet energi og styrke.
Hvorfor et boost for både krop og sjæl?
Det kan være du oplever stress og uro i kroppen efter en svær periode i dit liv. Måske hænger du fast i nogle gamle mønstre. Eller måske står du netop nu ved en skillevej og er i tvivl om, hvilken vej du skal gå.
Et udtryk, som vi ofte bruger i vores behandlinger, er, at krop og sjæl hører sammen. Kroppen fortæller hvordan sjælen eller sindet har det, så hvis du har mange spekulationer, bekymringer eller andre udfordringer, vil det skabe kropslige ubalancer.
I vores professionelle virke oplever vi, at fokus på begge dele, er det mest kraftfulde redskab, og at fokus på ”både og” kan styrke og booste gensidigt.
Vi kommer ikke igennem livet uden udfordringer og bump på vejen, og det er netop igennem udfordringerne, at vi kan finde frem til nye styrker indeni os selv med den rette hjælp.
Formålet
Først og fremmest er der fokus på DIG. Kurset starter med en session, hvor vi hjælper dig med at finde klarhed om dine personlige behov og udarbejder en målsætning for forløbet. På den måde får du mulighed for at arbejde med dine individuelle udfordringer.
Gennem forløbet lærer du teknikker, du kan tage med hjem: Mindfullness, åndedrætsøvelser, selvbehandling, selvzoneterapi, fysiske øvelser. Få mere viden om hvad du har brug for og nye indsigter i dine udfordringer.
Fremgangsmåden er fysisk, psykisk og mental. Styrk din kropskontakt, slip stress og uro og bliv skarpere på hvad du har brug for i din hverdag. Find kropslig ro, energi og mental styrke.
I gruppen er det vigtigt at have lyst til at dele, men man deler kun det man har lyst til at dele. Vi sørger for at skabe et godt og trygt rum, med plads til forskelligheder.
Kort om underviserne
Carina Abel Gjaldbæk er indehaver af Loaderiet i Rødovre og i Lyngby, hun er uddannet zoneterapeut, fysiurgisk massør, samtaleterapeut og mindfulness instruktør.
Carina har fokus på at møde klienten med nysgerrighed og forståelse og på at skabe forandringer og balance i krop og sjæl.
Hun har en baggrund som behandler og leder i socialforvaltningen, og derfra 15 års erfaring med socialt udsatte familier, med både individuelle samtaler, gruppebehandling og undervisning.
Klienterne siger:
“Tak til Carina for at tage så godt imod mig, lyttede til mig, da jeg var langt nede efter 6 måneders sygemelding med Covid 19 senfølger. Både omsorgen og zoneterapien hjalp mig utrolig meget.”
Pernille 34 år
Lise F. Lillesøe er uddannet psykoterapeut og kropsterapeut (ved Body SDS) med speciale i koblingen mellem krop og psyke. Hun behandler på klinik i København K og på Loaderiet i Lyngby. Herudover behandler hun på Mastiff TV/tv-programmet Vild med Dans og deler ud af sin viden som brevkasseredaktør på Magasinet Psykologi.
Klienterne siger:
“Godmorgen Lise. Mange tak for sidst. Du er magisk for mig, man føler sig favnet af dig, og man føler sig meget tryg i dine hænder. Du har en særlig evne til at få mig til at slappe helt af, og du kan mærke præcis, hvor man har brug for hjælp. Du er meget professionel. Altid enormt sød og god til og lytte, og så ved du præcis hvad jeg har brug for at vi arbejder med, selvom jeg nogen gange ikke selv kan sætte ord på det. Jeg vil til hver en tid anbefale dig. Alle burde give sig selv den selvomsorg at besøge dig. Knus Louisa”
Louisa Roland, Butiksejer Moshi Moshi Mind
Helt konkret får du…
En personlig pakkeløsning med individuelle behandlinger og fire aftener med inspiration, effektive teknikker og øvelser du kan tage med hjem:
- Personlig målsætning for forløbet
- 2 behandlinger med body SDS og psykoterapi
- 2 behandlinger med zoneterapi og samtale
- 4 gruppegange af 2,5 times varighed: Samtale med oplæg, deling og inspiration. Kropslige øvelser til at slippe uro i kroppen samt skabe mere energi.
Vigtigt: Forløbet har fokus på trygge rammer og tid til den enkelte deltager. Der er et deltagerantal på maks. 8 deltagere på holdene, da det er vigtigt, at alt foregår i rolige og trygge rammer, så vi har tid til den enkelte deltager på holdet.
Samlet pris: kun 5.400,-
Hvornår?
Datoer for Forårsboost:
02-05, 16-05, 30-05, 13-06
Forløbet er desværre udsolgt!
Datoer for Efterårsboost:
22-08, 05-09, 19-09, 03-10
Early bird: Tilmeld dig senest d. 23. juni og få 600 kr. i rabat!
Meld dig til ved at klikke her!
De 4 individuelle sessioner bookes gennem Carina og Lise, og første session finder sted inden kursusstart hvis muligt.
Vigtigt: Når din betaling er registreret, har du reserveret en plads på kurset.
Hvor?
Kurset foregår på Loaderiet Lyngby:
Agervang 8, 2800 Kgs. Lyngby
Obs. Der er gratis parkering ved klinikken.
Beløbet kan refunderes indtil 14 dage før kursusstart.
Vi glæder os til at møde dig og skabe et spændende forløb for hele gruppen!!