Malene Langholz, Art Director
Jeg har haft et forløb hos Lise, som var super interessant. Sessionerne var som en meget dyb meditation, og det er en vild følelse at gå så dybt ind i sig selv og bare være dér. Det er også lidt befriende at fordybe sig så meget og bare lade tid og sted forsvinde. Til tider skulle jeg nærmest tage mig sammen for at tale under forløbet, fordi det var så rart bare at lytte til Lises stemme og være så fordybet. Jeg har aldrig dyrket meditation og var meget forundret over, at jeg kunne finde så dybt ind i det. Det er også krævende og nogle gange inden en time, havde jeg mest lyst til at aflyse, fordi jeg følte, at jeg ikke gad “tale om mig selv”, men når vi gik i gang var det fuldstændig fantastisk og nærmest magisk.
Før forløbet havde jeg meget fokus på nogle ting, som jeg gerne ville ændre, og jeg havde svært ved at finde frem til en løsning selv. Jeg havde en form for uro og ubehag i kroppen. Jeg glemte ofte at mærke efter og brugte kun hovedet til at finde frem til en løsning. Jeg brugte enormt meget tid på at prøve at løse det og presse mig selv ved at messe: “Gør det nu bare, det er ikke så svært.”
Nu mærker jeg meget mere efter og bruger ikke kun hovedet, men også kroppen. Jeg hviler meget mere i det hele og er ikke længere bange for at fejle. Jeg har fået nogle gode redskaber, og jeg bruger ligeledes åndedrættet rigtig meget, hvis jeg føler mig presset.
Lise har sådan en fin måde at finde ind i folk på. Hun er meget rolig, og man føler sig tryg. Og så giver Lise det hele den tid det tager, man kan ikke sige eller gøre noget forkert. Det er rart, desuden pådutter Lise ikke en følelser eller ting som ikke er der, man får lov til at bruge den tid man har til at finde ind i ens kringlede hovede og sortere tankerne, og hvad der dukker op.
Hvis man går og tumler med noget, så er det helt fantastisk at dykke ind i det sammen med Lise. Og hvis man søger fordybelse og ro i sig selv uden et konkret problem, så føles det også ganske magisk. Man lærer lidt mere sig selv at kende, og det kan man virkelig bruge til noget.